qltur.dk

Om Qltur.dk

Kultur for en verden i forandring , med hovedfokus på bedre trivsel.

Vi lever i en tid, hvor mange mennesker i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet samfundet på. Klimakrisen får os til at genoverveje den måde, hvorpå vi lever, producerer og forbruger, men den skaber også utryghed og frygt, som skal tages alvorligt og bearbejdes i vores kulturinstitutioner. Trivselsproblemer hos især minioriteter vidner om, at der også er behov for kulturinstitutioner, der kan og tør tage fat om den hårde retorik, diskrimination og fordommene, som mange oplever bl.a. på sociale medier. Kulturinstitutionerne har til formål at rumme, facilitere og formidle aktuelle strømninger, kriser, debatter – også dem, der stiller spørgsmålstegn ved normative antagelser, og som går på tværs af vores forestillinger. Det vil Qltur.dk-teamet gerne hjælpe med!

Qltur.dk er en platform, der formidler kontakten mellem kulturinstitutioner og aktører, der gennem oplysning, kunst, debat og kultur m.m. ønsker at udfordre samfundsnormer og status quo, med blik for en mere bred repræsentation. Her finder I kultur, over hele landet, der efterstræber at udvide horisonter i jeres lokale kulturtilbud og skabe bedre trivsel for minoriteter, både ved at spejle og omfavne reel forskellighed og danne folk til at tage fat i store og nære spørgsmål, der fylder. 

Qltur.dk efterstræber at ramme nye målgrupper med udfordrende kultur, som tilbyder trygge rammer til at sætte tanker i gang og starte samtaler – især for det yngre segment.

I kan finde aktører såsom forskere, aktivister, kunstnere, forfattere, koreografer, dragqueens, burlesque-dansere, psykologer, terapeuter og queers, der formidler om livet på kant med normerne. Aktørerne beskæftiger sig med alt fra kropsidealer, seksualitet, klimaretfærdighed, køn til tykfobi, ableisme, klimaangst, racisme og dekolonialisering af naturen. 

I kan kontakte de enkelte aktører via deres kontaktoplysninger på denne side, eller bare lade jer inspirere af de forskelligartede tilbud. Er I i tvivl om hvilke aktører, der passer til netop jeres event eller kultursted, eller har andre spørgsmål, så er I velkomne til at tage kontakt til Qltur.dk-teamet:

Enten via email: kontakt@qltur.dk, eller ved at ringe til administrator Jeannette Søgaard på telefon: +45 27242152.